Med krydstogtssæsonens start er det slut med bus 26, der kører på Langeliniekajen til ”Spidsen”.

Den planlagte afkortning af busruten i krydstogtssæsonen trådte i kraft søndag den 9. april. Men vi er stadig busbetjent fra Indiakaj tre gange i timen fra kl. 5,30 morgen til midnat på hverdage og stort set det samme i weekenden. Så godt har det – langtfra – altid været.

Ejerforeningens busudvalg har opfordret Københavns Kommune til at tydeliggøre skiltningen og indføre digital information om ventetider til næste bus ved busstoppestederne. Det sidste har foreløbig båret frugt ved stoppestedet ved Østerport, ud for den svenske kirke på Folke Berdadottes Allé 4 i retning mod Sdr. Frihavn og Langelinie. KjH