En ny busforbindelse er fra 4. januar 2016 indsat mellem Sløjfen ved Østerport Station og Langeliniespidsen og omvendt. Buslinjen har fået nr. 24 og kører kun i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen og kun på hverdage.

Den nye, korte busforbindelse er en kompensation for afkortningen af denne strækning i rute 26, der skete med virkning fra foråret 2015, hvor vi til gengæld fik andre mærkbare forbedringer.  Dengang protesterede både ejerforeningen og kontorerhvervene længere ude på Langelinie Allé mod afkortningen. Nu er strækningen altså genetableret – foreløbig frem til 1. maj. Der er afgang fra stoppestedet udenfor Company outletbutikken på Langeliniekajen mod Sløjfen kl 7 og 8 på minuttallene 6, 26 og 46. Endvidere kl. 9.06. Derefter først igen kl. 14,26 og 14,46.

Kl. 15, 16 og 17 er der i hver time tre afgange, nemlig på minuttallet 0,6, 26 og 46. Sidste bus fra Langeliniekajen mod Sløjfen er altså kl. 17,46. Bussen stopper også på Indiakaj og mod byen på Folke Bernadottes Allé. På Langeliniekajen er der yderligere ét stoppested for enden af outlet-butikkerne i hver retning. Hvis man kommer for sent til bus 26 på Indiakaj, har man altså på visse afgange chancen få minutter efter med bus 24.

Bus 24 føres af en stolt, kurdisk Arriva-chauffør, Mehmet.   KjH