Den planlagte generalforsamling i ejerforeningen Langelinie3-9 bliver udskudt til senere. Generalforsamlingen er indkaldt til på tirsdag den 24. marts, men på grund af den seneste udviklling i coronavirus-krisen har bestyrelsen besluttet at udsætte generalforsamlingen.

“Selvom vi ikke bliver over 100, så er det uansvarligt at samle så mange i så lille et lokale. Vi må følge udviklingen og melde ud om ny dato når tiden atter er til det”, konstaterer formanden, Birger Jensen.

Beslutningen kommer efter at statsminister Mette Frederiksen onsdag aften den 11. marts meddelte, at alle forsamlinger over 100 deltagere skal aflyses, de fleste offentligt ansatte bliver sendt hjem i 14 dage, skoler og institutioner lukker og alle opfordres til at holde behørig afstand fra hinanden.