En spændende og levende historie

Af Kjeld Hammer

 

Du har valgt at bo i et af Hovedstadens skønneste kvarterer med en spændende og fortsat levende historie. Indtil starten af 1990’erne var hele Søndre Frihavn afspærret for offentlig trafik.

Ejendommen Langelinie Allé 3-9 blev bygget på tomten af et nedrevet pakhus. De to bygninger blev opført af PFA i Rasmus Trads’ tid som direktør og stod indflytningsklare hhv. 1. februar 1997 (Langelinie Allé 7-9) og 1. april 1997 (Langelinie Allé 3-5). Samme år blev ejendommen præmieret af Københavns Kommune.

Den anerkendte arkitekt Henry Voss (født 1929) gav ejendommen denne rammende beskrivelse: ”Det er et velovervejet og vellykket byggeri, som både i størrelsesforhold, materialekarakter og farveholdning harmonerer fornemt med Dahlerups Pakhus – og som tilmed, med sin kompakte form, genspejler pakhusets tyngde og fortættede styrke.” Men malurt var der også, for han føjede til: ”Det er et reserveret hus. Det strutter ikke af livsglæde”.

Leje-lejligheder

De 96 lejligheder blev fra starten udlejet som leje-lejligheder. Lav rente og favorable lånemuligheder gjorde det imidlertid attraktivt for mange lejere selv at eje og udskiftningen af lejere var derfor stor de første år. Der er stadig ”første-generations-beboere” i ejendommen, men de kan tælles en hånd. Allerede i byggefasen var ejendommen udstykket som ejer-lejligheder. Det sidste gjorde processen nemmere for PFA, da selskabet i foråret 2004 besluttede at sælge ejendommen som individuelle lejligheder.

To andre pakhuse længere ude på Langelinie Allé blev også nedrevet, da Søndre Frihavn blev Københavns nye bolig- og erhvervskvarter. Som det eneste blev Dahlerups Pakhus fredet og renoveret. Det er i dag kontor for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

 

Amerikabådene

Et særligt kapitel af danmarks-historien foregik her. Fra Vestre Bassin (Amerikakaj) afsejlede titusindvis af danskere med ruteskib for at søge lykken i USA i de store udvandringsår. Skandinavien-Amerika-linien reklamerede f.eks. i 1906 med ”hurtig rejse” til New York med enten ”Hellig Olav” eller ”United States”.

Rejsetiden var nu reduceret til ”kun 9 dage fra havn til havn” mod tidligere 14 dage og de nybyggede skibe kunne medtage 1200-1400 passagerer. Det er ikke svært at forestille sig hvilke menneskelige følelser, der var forbundet med hver eneste afgang. For mange var det sidste gang, de så familien og fædrelandet. Ofte lød ”Der er et yndigt land” når skibet lagde fra kaj.

Under 1. verdenskrig indskrænkede USA sine kvoter for immigranter og den store udvandring faldt brat. Passagertrafikken derimod fortsatte helt frem til midten af 1960’erne med navnkundige skibe som ”Stavangerfjord”, ”Kungsholm” og polske ”Batory”.

 

 

 

 

Håndtrykket på spidsen

Yderst på Langelinie ligger Københavns bedste byggegrund, lige ved indsejlingen til Københavns Havn. Den er ligesom ”født” til noget stort.

Efter planen skal to højhuse opføres på henholdsvis ”Spidsen” og ovenfor på Marmormolen. En gangbro skal forbinde de to bygninger i Storebæltsbro-højde. Vinderne af den internationale arkitektkonkurrence har indtænkt gangbroen – et ”håndtryk” over havneløbet – for at sikre offentlig adgang til den flotte udsigt. Vinderprojektet for byggeriet på ”Spidsen” og Marmormolen kan ses på Nordhavn.dk

 

 

Slaget på Reden

Men vores kvarter har mere historie. Lige udenfor vore vinduer – sydøst for Trekroner – stod søslaget mod englænderne i 1801. Det var her på Københavns Red, at admiral Nelson satte kikkerten for det blinde øje, da han fik signal om at indstille skydningen mod Olfert Fischers danske flåde. Og det var her på Langelinie, at Kong Frederik den 8. gik sin daglige morgentur fra Amalienborg for 100 år siden. Det var også her, tyske tropper gik i land 9. april 1940.

Tilbage til nutiden. På få år har København udviklet sig til Nordeuropas største og bedste krydstogtdestination. En stor del af de 840.000 besøgende ankommer til eller afsejler fra Langelinie i sæsonen april – oktober. Desværre også med kraftig forurening til følge.

I 2006 blev vi også nabo til Københavns nyeste turistattraktion, ”Det gen-modificerede Paradis”, på torvet mellem Dahlerups Pakhus og Langelinie Allé nr. 25, udført af billedhuggeren Bjørn Nørgaard.

 

 

 

En stor arbejdsplads

For enden af Midtermolen lå en anden af arkitekt Vilhelm Dahlerups bygninger. Det var Silopakhuset, som blev nedrevet i 1969 efter en brand. Silopakhuset blev betragtet som Frihavnens mest imponerende bygning. Her lagde en flåde af store sejlskibe til med korn fra Australien til Europa – en trafik, som 2. verdenskrig satte en brat stopper for.

Selve Frihavnen med de to havnebassiner og den hævede, nu fredede, promenade langs Langeliniekajen blev fuldført i 1891 som en ingeniørmæssig bedrift og var en af byens store  arbejdspladser. I 1970 beskæftigede havnen som helhed således 4.000 mand.

 

 

 

 

Pakhusene

De fleste skibe til USA lagde til kaj ved ”Domkirken” med de to tårne. Det gamle silopakhus blev i 1996 hovedkontor for Amtsrådsforeningen, nu Regionernes Hus. Adressen er helt naturligt Dampfærgevej. I samme gade møder man det gamle og imponerende Manufakturpakhuset – kaldet Pakhus 12 fra 1899 – der rummer kontorer og restaurant ”M/S Amerika” i stueetagen.

Overfor DFDS-terminalen og Oslo-færgen ligger Amerika Plads. Tæt ved pladsen er bygget mellem 550 og 600 boliger. Med de eksisterende boliger på Langelinie, Midtermolen og Indiakaj består Sdr. Frihavn af ca. 1200 boliger.

På Indiakaj opførte ØK i 1898 kompagniets første hovedsæde, i dag Asia House. Den smukke bygning med stifteren H.N. Andersens hjørnekontor, er en af kvarterets mest monumentale. Andre perler er  Frihavnens gamle administrationsbygning på Indiakaj, ”Domkirken” og Pakhus 12 på Dampfærgevej.

 

FN-byen og Kastellet

En helt ny FN-by er bygget i Nordhavnen. Den beskæftiger 1100 ansatte og samler alle FNs aktiviteter i København (10 underorganisationer). Dermed bliver den verdens 6. største FN-by. Den er bygget på en konstrueret ø og er en del af Marmormole-projektet, som foruden FN-byen omfatter boliger, erhverv og et hotelbyggeri.

Kvarteret ældste bebyggelse og absolutte perle er Kastellet. Det blev anlagt som en del af Københavns fæstning fra 1662, men et planlagt kongeslot inde i Kastellet blev aldrig til noget. Fæstningsanlægget består af fem bastioner, omgivet af dobbelte voldgrave. Kirkepladsen betragtes som en af Hovedstadens smukkeste barokpladser. I Kastellets arresthus sad Struense fanget efter hofrevolutionen i 1772, indtil han – der afskaffede tortur i Danmark – blev halshugget på Østre Fælled. Også Griffenfeldt og Werner Best har siddet her.

I dag er Kastellet hjemsted for Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps og Hjemmeværnet. Kommandantboligen har været embedsbolig for forsvarschefen. Den 300 år gamle Kastelskirke er sognekirke for beboerne på Langelinie og en del af arresthuset bag kirken er såmænd blevet konfirmandstue for den opvoksende generation.