Et konsortium bestående af ATP, Pension Danmark og By og Havn (45,75%. 45,75 % og 8 %) har købt FN Byen,
der netop nu er under opførelse ved Marmormolen og ventes fuldført i 2013. Sælgeren er Københavns Kommune og med i købet følger retten til at bygge de to høje tårne på hver side af indsejlingen til Københavns Havn – henholdsvis Midtermolen og Langeliniespidsen.
Handlen blev afviklet lige før jul og blev den største ejendomshandel i 2011 med en købesum på 2.1 milliarder kr. Konsortiet lejer byggeriet ud til Københavns Kommune, der har en langtids-lejeaftale med FN. Handelen kan have rykket byggeriet af de to tårne nærmere en realisering. Konsortiet formulerer det selv sådan, at byggeriet vil blive sat i gang, ”når der er opnået en tilfredsstillende forhåndsudlejning”. Kontorarealet i tårnene bliver på 58.000 kvm, men nok så vigtigt, så vil de blive forbundet med en gangbro øverst i tårnene, hvortil der vil være offentlig adgang.
—