Mangler du litteratur til ferien?
Så besøg byt-en-bog-skabene i parkeringskælderen. Her kan du finde alt, hvad hjertet og bogorme kan begære i trykte kvalitetsbøger. Krimier i massevis. Lærde opslagsværker. Oversatte romaner – og bøger på originalsprog. Kvindelitteratur. Mandebøger. Og enkelte er for børn.
Der er også dvd-film og musik på både CD og vinyl. Og det bedste af det hele er, at der kan vælges og tages med kvit og frit.
Byt-en-bog-skabene står i parkeringskælderen til venstre for opgang 5. Her kan du sætte dine overskudsbøger, og kigge hylderne igennem og finde ny litteratur til feriekufferten.
Ved siden af bogskabene er der stillet en kasse til glemte sager. Kig i den, hvis du har tabt noget i kælderen eller i opgangen. Det kan være, det mistede ligger i glemmekassen.