Der har i denne uge – natten til den 3. og 4. august 2014 – været indbrud i seks kælderrum i ejendommen. Samtidig blev der stjålet en privat varevogn fra P-kælderen, og vognen blev sandsynligvis brugt til at transportere det stjålne væk i. Der er blandt andet stjålet vin, designmøbler og sportsudstyr. Der er ikke tegn på, at tyvene har forsøgt at bryde ind i nogen af lejlighederne.
Indbruddet er tilsyneladende begået af to professionelle, maskerede tyve. De har i første omgang været inde og rekognogcere. Natten derefter kom de tilbage og begik indbruddene. Det er meldt til politiet.
Chipsystemet fungerer
Langeline 3-9 er fortsat blandt de bedst tyverisikrede ejendomme i København. Til dette indbrud er der brugt en såkaldt håndværker-chip. Altså en nøglechip, der er udleveret til et af de servicefirmaer, der har deres faste gang i huset.
Netop takket være det nye nøglesystem har bestyrelsens sikkerhedsudvalg straks efter indbruddet identificeret den pågældende chip. Den blev omgående annulleret, så den ikke længere kan bruges.
Fanget på kamera
Også overvågningskameraernes billeder er gennemgået, og de viser, tyvene er kommet ind via cykelkælderen til nummer 7. Her har taget hætter på, så de troede, at de ikke var genkendelige. Overvågningsfilmene er tilbudt overdraget til politiet. Tyvene er kommet i besiddelse af nøglechippen ved at bryde den cylinder op, hvor elevatorfirmaet opbevarer sin chip. Varevognen er allerede fundet.
Alle udleverede nøglechips til ejendomme er nummererede og kodet. Hvis du skulle miste en chip, så meddel det straks til viceværten eller en fra bestyrelsen. Så vil den blive annulleret og kan IKKE bruges til at komme ind i huset med.
Men der er en ny variant af forsøg på tricktyveri igang. Læs om natlige opkald fra falske naboer her.