Sommerens koncertsæson på Refshaleøen nærmer sig.
Som vanligt lægges der ud med Distortion – The Final Party. I 2015 vil festen strække sig over næsten to døgn, fra fredag den 5. juni klokken 16 til søndag den 7. juni klokken 6 om morgenen.
Distortionfesten er kulminationen på en uges orkestreret kaos ved gadefester i København, og afslutningen plejer at tiltrække tusinder af unge til koncertgrunden skråt over for vore vinduer på Langelinie Alle.
Årets event kaldes Distortion Ø – en fejring af det københavnske natteliv. Refshale-eventen præsenteres sådan her på begivenhedens Facebookside:
“Distortion Ø er den store finale, et to-dages party-monster på 9 scener, der kombinerer gadefesternes galskab med det vldeste af det nyeste inden for party-kulturen.”
Der kommer bands og kunstnere fra bl.a. USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.
Billeter koster 350 kroner. Mere om Distortion Ø her
Hele programmet for Distortion Ø kan ses her
Copenhell i to dage
To uger senere går det løs igen med endnu en tilbagevendende begivenhed. Copenhell er den største Metalfestival i Danmark, og den finder sted på Refshaleøen 18. til 20. juni.
Det er sjette gang, der holdes Copenhell, og i år deltager flere end 40 danske og internationale artister med Slipknot (foto) som et af hovednavnene.
“Der er dømt monster-fest på Refshaleøen i juni”, som det fremgår af programmet.
Alle events på Refshaleøen kan ses her.
De to store koncertevents i juni bliver fulgt op af andre koncerter og privatfester på restaurant Halvandet.
Der er en bergænsning på støjniveauet til 60 db, og der er repræsentater til stede for såvel politiet som Københavns kommune,
Hvis nogle beboere føler sig generede af musikken kan man rette henvendelse til Kjeld Hammer eller Jens Lillelund, der har den direkte kontakt til myndighederne.