Med den helt nye hjemmeside www.Langelinie3-9.dk bliver der mulighed for endnu bedre kommunikation mellem beboerne og ejerforeningens bestyrelse
Det er her, I vil finde nyheder om stort og småt i ejendommen og i vores nabolag. Husorden, håndværkerliste og vedtægter for ejerforeningen kommer op med et klik.
Vi har også lagt teksten om vores kvarter fra velkomstfolderen ind, og der vil jævnligt blive opdateret med nye links til andre hjemmesider, der kan have interesse for beboerne.
I menupunktet med tips og tricks kan du finde gode råd, og i galleriet kan du nyde en række fotos fra vores område.
For vore engelsktalende naboer vil der være et menupunkt med bl.a. husordenen på engelsk.
Hjemmesidens indhold er tilgængeligt for alle, men visse oplysninger er kun for ejerne. Det gælder f.eks. generalforsamlingsreferater, regnskaber og budgetter. De kan findes på siden Info til ejere, hvor du skal have kodeord for at komme ind.
Kodeordet bliver uddelt til alle i postkasserne.
Sådan sender du mail til bestyrelsen
Du kan sende bestyrelsen en mail via hjemmesiden bestyrelsen@langelinie3-9.dk . Du kan også sende mail til viceværten, vicevaert@langelinie3-9.dk . Og du kan sende en mail til webmaster Lene Frøslev med gode ideer til nyheder eller fotos. Adressen er webmaster@langelinie3-9.dk .
Abonner på nyhederne
For maksimal information vil vi bede dig indtaste din mailadresse herunder. Så vil du automatisk få besked på E-mail, når der er nyt på hjemmesiden.