I over 10 år har den ikoniske Langelinie Pavillonen ligget død, kun i brug til nogle få lukkede selskaber om året. Men denne sommer bliver den fredede restaurant igen åbnet for det brede publikum.
Det starter med en udendørs sommercefe på den store terrasse med udsigt til havnen og Den Lille Havfrue. Og det allerede i slutningen af juni, skriver AOK.dk.
I første omgang bliver med med simpel dansk mad, god vin og måske lidt underholdning.
Det er en gruppe investorer, der har overtaget den gamle restaurant. Heriblandt to kendte navne i den københavnske restaurantverden. Rasmus Pors stod bag det tidligere Luftkastellet på Christianshavn og Kulturkajen Docken i Nordhavn. Og Jens Jurnert står i spidsen for cateringfirmaet Madkastellet.
De vil gendanne Langelinie Pavillonen til en blanding af medborgerhus, konferencecenter og restaurant med ambition om en Michelinstjerne. Og med en udendørs cafe.
Tredje Pavillon
Den nuværende Langelinie Pavillonen blev bygget i 1954, tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel. De to vandt for det amerikansk inspirerede modernisme prisen foran et projekt af Jørn Utzon.
To tidligere bygninger har fungeret som restaurant på stedet. Vilhelm Dahlerup ( ham med vores nabo, pakhuset, Det kgl. Teater og Hotel d’Angleterre) tegnede den første Langelinie Pavillon i 1884. Den blev revet ned i 1902.
Arkitekten Fritz Koch tegnede et kæmpe bygningsværk med ottekantede tårne, kuppelsal, stor festsal og restaurant med plads til 300 mennesker.
Pavillonen blev stærkt populær blandt det københavnske borgerskab, men den blev sprængt i luften ved en schalburtage den 12. juni 1944.
Den nuværende Langelinie Pavillon åbede i 1958. Indtil nu har møbler, interiør og service været det originale. Lamperne er tegnet af Poul Henningsen. Det er den såkaldte tallerkenlampe og den velkendte PH kogle. Koglen blev tegnet specielt til Langelinie Pavillonen. Bestillingen lød på en festlig lampe, der også kunne tage sig godt ud, når den var slukket.
Langeliniepavillonen kan følges på Facebook: https://www.facebook.com/langeliniepavillonen?fref=ts