Den årlige generalforsamling i Ejerforeningen er allerede nu fastlagt til torsdag den 21. marts 2013 kl. 19 i Fælleshuset, Langelinie Allé 4.
Den tidlige fastsættelse sker for at så mange som muligt kan reservere aftenen.
Dagsordenen følger foreningens vedtægter. Skriftlig indkaldelse og årsregnskab udsendes senere.
Bestyrelsen vil til generalforsamlingen invitere en repræsentant for YouSee for at informere om vores kabel-tv grundpakke samt mulighederne for tilkøb af ekstraydelser i form af TV, bredbånd, telefoni og kommende tjenester som f.eks. film-streamer tjenesten YouBio.